Hozier First Time Se den danske oversættelse og sangtekster på Song Language Translator.
Husk engang jeg fortalte dig om Hvordan før jeg hørte det fra din mund Mit navn ville altid ramme mine ører som en forfærdelig lyd Og sjælen, hvis det er det, du ville kalde det Urolig allieret af kroppen, det føltes navnløst som en flod Uopdaget underjordisk Og første gang du kyssede mig Drukkede jeg Rivieren Lethe tør Liffey ville have været blødere på min mave alligevel Men du talte noget hurtig ny musik Der gik så langt for at berolige denne sjæl Som det var og altid vil være, opstår uden et navn En del af mig må være død Første gang du kaldte mig "Baby" Og en del af mig kom til live Første gang du kaldte mig "Baby" Disse dage tror jeg, jeg skylder mit liv Til blomster, der blev efterladt her af min mor Er det ikke som dem, at give liv til dig igen Dette liv levet mest under jorden Uvidende hverken syn eller lyd Indtil strække op efter sollys bare for at blive revet ud af stænglen Kun sanser nu det er ved at dø Tørrer ud, derefter drukner blindt Blomstre frem i alle dens farver I de øjeblikke, det har tilbage At dele plads med enkle levende ting Uendeligt lider, men kæmper som al skabelse Fraværet af sig selv, alligevel En del af mig må være død Hver gang du kaldte mig "Baby" Men en del af mig blev i live Hver gang du kaldte, hver gang du kaldte Kom her Ooh-la-la, ooh-la-la Hvad end der holder dig omkring, holder dig omkring Ooh-la-la, kom her, ooh-la-la Hvad end der holder dig omkring, holder dig omkring Sidste gang det blev hørt højt Den perfekte geni af vores hænder og munde blev chokeret Til resignation da diskussionen aftog Da jeg var ung plejede jeg at gætte Er der grænser for enhver tomhed? Hvornår var sidste gang? Kom her til mig, hvornår var sidste gang? En del af mig må være død Den sidste gang du kaldte mig "Baby" Men en del af mig kom til live Den sidste gang du kaldte mig "Baby"
Hozier First Time Dansk Oversættelse – Originale Sangtekster
Remember once I told you about How before I heard it from your mouth My name would always hit my ears as such an awful sound And the soul, if that's what you'd call it Uneasy ally of the body, it felt nameless as a river Undiscovered underground And the first time that you kissed me I drank dry the River Lethe The Liffey would have been softer on my stomach all the same But you spoke some quick new music That went so far to soothe this soul As it was and ever shall be, unearth without a name Some part of me must have died The first time that you called me, "Baby" And some part of me came alive The first time that you called me, "Baby" These days I think I owe my life To flowers that were left here by my mother Ain't that like them, giftin' life to you again This life lived mostly underground Unknowin' either sight nor sound 'Til reachin' up for sunlight just to be ripped out by the stem Sensing only now it's dyin' Drying out, then drowning blindly Bloomin' forth its every colour In the moments it has left To share the space with simple living things Infinitely suffering, but fighting off like all creation The absence of itself, anyway Some part of me must have died Each time that you called me, "Baby" But some part of me stayed alive Each time that you called, each time that you called Come here Ooh-la-la, ooh-la-la Whatever keeps you around, it keeps you around Ooh-la-la, come here, ooh-la-la Whatever keeps you around, it keeps you around The last time it was heard out loud The perfect genius of our hands and mouths were shocked To resignation as the arguing declined When I was young I used to guess Are there limits to any emptiness? When was the last time? Come here to me, when was the last time? Some part of me must have died The final time that you called me, "Baby" But some part of me came alive The final time you called me, "Baby"
Udforsk betydningen og historien bag sangens tekster
Teksten i sangen udforsker komplekse følelser omkring kærlighed, identitet og livets cyklus. Den første del beskriver en forvandling, hvor fortælleren reflekterer over, hvordan deres navn tidligere blev opfattet som en “forfærdelig lyd,” indtil kærligheden kom ind i billedet. Det indikerer, at kærlighed kan give nyt liv og betydning til selv det, der engang føltes tomt.
“Og sjælen, hvis det er det, du ville kalde det,”
Dette henviser til en følelse af ubehag og identitetskrise, hvor sjælen føles ligegyldig og uden formål. Kærligheden fungerer som en slags helbredelse, der giver sjælen mening og form.
Når fortælleren beskriver det første kys med linjen “Jeg drak tør River Lethe,” refererer det til myten om Lethe, floden i underverdenen, som får sjæle til at glemme deres tidligere liv. Dette antyder, at kærligheden giver en form for fornyelse eller en flugt fra fortiden.
“Nogle dele af mig må være døde,”
Disse linjer illustrerer den ambivalente natur af kærlighed, hvor nogle dele af ens identitet forsvinder, men samtidig også bringer nye aspekter til live. Det er en dualitet, der findes i relationer – tab og gevinst.
Videre i teksten nævner fortælleren, hvordan de skylder deres liv til “blomster, der blev efterladt her af min mor,” hvilket symboliserer livets cyklus og forbindelsen til fortiden. Blomsterne repræsenterer livets skrøbelighed og skønhed, men også den smerte, der kan følge med at miste noget.
Den gentagne sætning “Kom her,”
viser ønsket om nærhed og forbindelse, mens “ooh-la-la” kan opfattes som et udtryk for glæde eller lettelse ved at være sammen med den elskede.
Afslutningsvis reflekterer sangen over de sidste øjeblikke af kærlighed, hvor “det perfekte geni af vores hænder og munde blev chokeret,” hvilket indikerer en dyb og måske smertefuld forbindelse, der er blevet udfordret af tidens gang og livets realiteter.
Overordnet set er sangen en poetisk udforskning af, hvordan kærlighed kan være både livgivende og dødbringende, og hvordan den former vores identitet gennem tid og oplevelser.
Andre sange fra denne kunstner
Er du interesseret i andre sange fra denne kunstner? Klik her.
Leave a Reply